|
|
|
D01B 26-01-2010 Terbinafin er fungicid gennem en specifik hæmning af enzymet squalen epoxidase, som katalyserer et tidligt trin i dermatofytternes ergosterolsyntese. Systemiske antimykotika anvendes i dermatologien til behandling af infektioner i hud, hår, negle, mund- og genitalslimhinder, forårsaget af dermatofyter, visse skimmelsvampe eller gærsvampe. Indikation for systemisk behandling kan foreligge ved fx:
Fluconazol anvendes overvejende ved infektioner med Candida albicans, først og fremmest vulvovaginal og oral candidiasis. Itraconazol anvendes ved udbredt dermatofytose og neglemykose forårsaget af dermatofyter og visse skimmelsvampe. Blandt sidstnævnte er stoffet især virksomt over for Aspergillus spp. Itraconazol er også effektivt ved pityriasis versicolor og andre Malassezia-relaterede hudsygdomme. Endelig anvendes det ved vulvovaginal og oral candidiasis på linje med fluconazol. Ketoconazol anvendes kun undtagelsesvis til systemisk behandling af hudens svampeinfektioner på grund af risiko for levertoksicitet. Terbinafin er et allylamin, der virker gennem en specifik hæmning af enzymet squalenepoxidase, som katalyserer et tidligt trin i svampenes ergosterolbiosyntese. Terbinafin virker fungicidt over for dermatofyter, skimmelsvampe og dimorfe svampe samt fungistatisk over for gærsvampe. Terbinafin anvendes til alle former for dermatofytose, men er som systemisk antimykotikum almindeligvis ikke anvendeligt ved gærsvampeinfektioner. Voriconazol anvendes overvejende ved systemiske infektioner med Candida albicans, andre gærsvampe eller invasive Aspergillus sp. Generelt foretrækkes terbinafin eller itraconazol ved dermatofytinfektioner, og fluconazol eller itraconazol ved infektioner med Candida spp. og ved Malassezia-relaterede hudlidelser. Særlige problemstillinger kan forekomme ved: 1) Tinea capitis. Terbinafin er førstevalgspræparat ved tinea capitis. Den hyppigste årsag til tinea capitis i Danmark er den zoofile dermatofyt, Microsporum canis, som i nogle tilfælde udviser terapiresistens over for terbinafin. Man bør primært behandle med terbinafin i op til 8 uger. Hvis dette ikke er sufficient, anbefales skift til griseofulvin (20 mg/kg i 4-8 uger). Griseofulvin er afregistreret, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek, når behandlingsresistens ved standardbehandling foreligger. Fluconazol kan også anvendes ved tinea capitis, men er ikke så effektivt over for dermatofyter som terbinafin. Også her er behandlingstiden ofte > 8 uger. Der gives 8 mg/kg ugentligt (790). Ved infektion med Trichophyton spp. er terbinafin sikkert og effektivt. Det drejer sig især om infektioner med T. violaceum og T. tonsurans, som er importerede arter og udgjorde ca. 37% af hårbundsinfektionerne i 2003 (791). Ligesom M. audouinii - en ligeledes importeret art - er disse svampe, i modsætning til M. canis, anthropophile og giver dermed risiko for småepidemier i børneinstitutioner. For at undgå smitte anbefales det derfor at kombinere den systemiske behandling med lokale midler som terbinafincreme til læsionen og shampoo indeholdende ketoconazol eller ciclopirox til 2-3 gange ugentlig hårvask. 2) Onykomykose. Høj alder, diabetes, kredsløbsforstyrrelser i benene disponerer. Mænd rammes hyppigere end kvinder. Onykomykose skyldes hyppigst Trichophyton rubrum (tinea unguis), 5-10% skyldes gær- eller skimmelsvampe. Både terbinafin og itraconazol er effektive ved dermatofytinfektioner, førstnævnte bedst som kontinuerlig behandling i 3-4 måneder, sidstnævnte som pulsbehandling i 1 uge med 3 ugers interval 3-4 gange. Helbredelsesprocenten, dvs. fuldstændig klinisk og mykologisk opheling efter 5 år, ligger på 25% og 40% for henholdsvis itraconazol og terbinafin. Dette taler for terbinafin som førstevalg. Et større antal bedres betydeligt dvs. med perifere restforandringer, mens ca. 20% ikke responderer. Manglende effekt kan skyldes ingen eller beskeden nyvækst af negl (på grund af alder) eller dermatofytom (uigennemtrængelige områder med tæt mycelievækst). Kombination med lokale midler, fodterapi og fjernelse af mykotisk neglevæv med keratolytisk salve under okklusion eller kirurgisk er tilrådeligt. Dette kan også anbefales til resterende forandringer efter systemisk behandling. Ved onykomykose, der skyldes gærsvampe, anvendes itraconazol eller fluconazol. Skimmelsvampe i negle optræder oftest som saprofytter i en beskadiget negl, hvorfor behandling ikke er indiceret. Ved skimmelinfektion med Aspergillus sp., hvor den mykologiske diagnose er bekræftet ved gentagne dyrkninger, behandles med itraconazol. Effekten af systemisk behandling af øvrige skimmelsvampe i negle er usikker. 3) Recidiverende vulvovaginal candidiasis. Se infektioner i vagina. 790. Hædersdal M, Svejgaard EL. Once-weekly fluconazole in children with tinea capitis due to Microsporum canis. Acta Derm Venereol. 2005; 85(2): 177-8. 791. Saunte DM et al. Dermatophytosis in Denmark in year 1993 and 2003. 2nd Trends in Medical Mycology. Poster. Berlin, Germany. 2005; oktober.
Carsten Sand (forfatter) Dansk Dermatologisk Selskab, Merete Hædersdal (referent)
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||