Hydrochlorthiazid og hudkræft

Publiceret: 30.10.2018

 

Siden december 2017 har IRF i Sundhedsstyrelsen forholdt sig til to studier, som kæder risiko for forskellige typer af hudkræft sammen med brug af hydrochlorthiazid.  


Forhøjet risiko for basal- og pladecellekræft efter lang tids brug af hydrochlorthiazid 

Gennemgangen af studierne afviser, at der er en forhøjet risiko for modermærkekræft. Til gengæld er der fundet en forhøjet risiko for udviklingen af hudkræfttyperne basalcellekræft (basocellulært karcinom) og pladecellekræft (spinocellulær karcinom). Denne risiko stiger med den kumulative dosis, der er indtaget. En mulig årsag til den øgede risiko for at udvikle de to kræftformer kan være, at hydrochlorthiazid øger lysfølsomheden.  

 

Produktinformationen (produktresume og indlægsseddel og derefter medicin.dk) vil bl.a. komme til at indeholde information om at holde øje med nye hudforandringer, være ekstra opmærksom på at beskytte sig mod solen og især være opmærksom, hvis man tidligere har haft hudkræft. Informationen bliver implementeret de kommende måneder. 

 

Om hydrochlorthiazid 

Hydrochlorthiazid er et diuretikum, som ofte tages i kombination med andre lægemidler, der sænker blodtrykket. Sundhedsstyrelsen vurderer, at omkring 258.000 danskere er i behandling med hydrochlorthiazid. 

 

Læs hele nyheden på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Læs mere information om hydrochlorthiazid og kræft i huden

Afsnittet om bivirkninger ved thiazider er opdateret.