Ny formulering af Euthyrox®

Publiceret: 07.04.2020

 

En ny formulering af Euthyrox® vil være tilgængelig fra den 4. maj 2020. Euthyrox® tilhører lægemiddelgruppen thyreoidehormoner

 

Samme aktive stof, ændringer i hjælpestoffer 

Den nye sammensætning af Euthyrox® er udviklet for at sikre at indholdet af det aktive stof, levothyroxin, forbliver mere konstant og ensartet under hele produktets levetid. Der er ikke ændret på det aktive stof i medicinen, levothyroxin, der er udelukkende foretaget ændringer af hjælpestoffer; Lactose er blevet erstattet med mannitol, og der er blevet tilføjet citronsyre. 

 

Kontrol af TSH efter 6 uger 

Den nye formulering er bioækvivalent med den tidligere formulering med lactose og dosering samt monitorering bør være den samme. Ændret optag er dog set hos enkelte patienter og for at sikre korrekt dosis, anbefales det at kontrollere TSH og ved symptomer udføre en klinisk vurdering 6 uger efter skift fra den tidligere formulering. Kontakt evt. producenten ved behov for supplerende oplysninger: Merck A/S tlf: 35 25 35 50. 

 

Læs hele nyheden på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside

Se DHPC vedrørende Euthyrox®