viden redder liv
viden redder liv

Medicin.dk udvider - skal du være med?

Publiceret: 09.12.2021

 

På Medicin.dk har vi travlt. Vi får flere, nye typer kunder, data integreres på nye måder i nye platforme, og samtidig udvider vi vores internationale kundeportefølje og antallet af samarbejdspartnere. I takt med at forretningen udvides, sætter vi nu gang i en større rekrutteringsprocess, der vil betyde en øgning af medarbejdere i sekretariatet med 40-50% over de kommende år. 

 

Medarbejdere Medicin.dk 

Medarbejdere i Medicin.dks sekretariat, 2020 

 

I første omgang - primo januar 2022 - ansættes en klinisk informationsspecialist, der bl.a. skal være med i den daglige drift af indholdet på Medicin.dk. Dertil kommer løbende i både 2022 og 2023 et øget fokus på teknologiske løsninger, nye platforme og digitaliseringsprocesser.  

 

Det indebærer, at vi skal øge Medicin.dks medarbejderstabs kompetencer, og at vi derfor over de kommende år ansætter flere nye medarbejdere, der bl.a. skal bidrage med  

 

  • Indsigt i lægelige specialer med introduktion af mange nye lægemidler med større anvendelse af personlig medicin. Her tænkes særligt på kræftområdet og den højt specialiserede behandling.
  • Indsigt i sektorer med stort behov for styrket lægemiddelinformation, herunder særligt den kommunale sektor og de kommende sundhedsklynger.
  • Indsigt i borgerpræferencer ift. fremtidige formidlingsplatforme og sammenhæng i det samlede medicineringsforløb.
  • Netværksindsigt ift. de økosystemer, der under den digitale transformation er blevet de dominerede drivere for udvikling af nye services og produkter.
  • Indsigt i nye teknologier til understøttelse af ovenstående behov med særlig sigte på AI.

 

Vi rekrutterer løbende, så hold øje med vores nyhedsbrev og hjemmeside, hvis du gerne vil følge med. 

 

Du er altid velkommen til at kontakte os med en uopfordret ansøgning, kommentarer eller spørgsmål. Skriv til kontakt@medicin.dk.