Sundhedsdatastyrelsen orienterer, i en nyhed den 13. februar 2023, at der fortsat ses fald i brugen af stærke smertestillende lægemidler (opioider). Sundhedsdatastyrelsen skriver:
"Mens danskerne i 2016 fik udskrevet opioider svarende til 40 millioner døgndoser af morfin, så var det tilsvarende tal i 2021 på 28 millioner døgndoser. Det svarer til et fald på 29 pct., siden at der i 2016 kom øget fokus på nedbringelse af forbruget af opioider. Faldet er mest markant for opioidet tramadol (49 pct.), som er det hyppigst anvendte opioid i Danmark".
Opioider er en samlebetegnelse for stærke smertestillende lægemidler som fx tramadol, oxycodon og morfin.
Se Medicin.dk film med fokus på behandling af kroniske smerter
Medicin.dk holdt i 2022 temamøder for læger og andet sundhedsfagligt personale med fokus på behandling af stærke smerter. Her kan du se korte resumeer fra den sidste temadag, hvor ph.d. og læge, Laila Bendix, fra Smertecenter Syd og Praktiserende læge, Gitte Krogh Madsen, giver deres vinkel på behandling af den kroniske smertepatient i almen praksis.
Læs Sundhedsdatastyrelsens nyhed i sin helhed på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside.