viden redder liv
viden redder liv

Nye regler for rapportering af UTH 1. juli

Publiceret: 30.06.2023

 

Nye regler for hvilke hændelser der skal rapporteres 

Fra 1. juli træder en ny bekendtgørelse om indrapportering af UTH i kraft. Som noget nyt har du som sundhedsfaglig nu også pligt til at rapportere hændelser som ikke havde eller som kunne have haft alvorlige eller dødelige konsekvenser, men hvor du alligevel tænker, at det kan gavne patientsikkerheden at rapportere dem. 

 

Nye regler for hvem der skal rapportere 

Indtil ændringen af bekendtgørelsen var rapporteringspligten afhængig af, hvor i sundhedsvæsenet, man var ansat.
Fra 1. juli 2023 er reglerne ens for alle der udfører sundhedsfagligt arbejde. 

 

Med de nye regler skal alle, der varetager sundhedsfaglige opgaver, rapportere utilsigtede hændelser, som: 

  • har bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren,
  • kunne have bidraget til eller medført alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten/borgeren,
  • efter en konkret vurdering kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne af de enkelte utilsigtede hændelser ikke er eller kunne have været alvorlige eller dødelige for patienten/borgeren.

 

Ændringerne træder i kraft lørdag den 1. juli 2023. 

 

Læs mere på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside