viden redder liv
viden redder liv
Nyheder

Nyt: Medicin.dk i sundhed.dk app

Publiceret: 26.11.2025

 

Sundhed.dk har netop lanceret en opdateret version af deres app MinSundhed.  


I den ny version er data fra min.medicin.dk (Medicin.dk Borger) integreret i appen, så du som bruger kan få information om din medicin direkte i appen. Det kan fx være 

  • Hvordan medicinen skal tages
  • Mulige bivirkninger
  • Priser
  • Gode råd og “det skal du vide”
  • Instruktionsvideoer på udvalgte præparater

 

Vær opmærksom på, at du skal opdatere appen, hvis du allerede har den på din telefon, for at få den ny information med.  

MinSundhed app 


Let tilgængelig - og troværdig - information ét sted
Fra Medicin.dk er der stor glæde og tilfredshed med det nye samarbejde: "Det er vores mission, at den videnskabelige og opdaterede information om medicin skal være let tilgængelig, dér hvor borgeren søger viden - og det er præcis det den ny opdatering bidrager til, så vi kunne ikke ønske os et bedre samarbejde”, siger Tina Hou Marer, Direktør for Medicin.dk.

Og hun tilføjer: ”Især i en tid som nu, hvor det kan være svært at vide, hvilken information fra internettet man kan stole på, så er en app fra en troværdig kilde som sundhed.dk - med videnskabelig information om medicin fra Medicin.dk - et vigtigt tiltag. 

 

Læs mere om opdateringen af MinSundhed på sundhed.dk 

 

Film om den opdaterede app. Filmen er venligst udlånt af sundhed.dk