Systemisk behandling med teicoplanin er kun indiceret ved alvorlige infektioner, der er forårsaget af Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis og streptokokker, som er resistente over for β-laktamantibiotika, eller til patienter, som er allergiske over for β-laktamantibiotika.  

Ved endocarditis tilrådes kombination med aminoglykosider eller rifampicin. 

Det absorberes ikke fra mave-tarmkanalen og kan derfor anvendes oralt til behandling af Clostridioides difficile infektion. 

Se Virkemåde (antibiotika til systemisk brug). 

Mikrobiologisk virkningsspektrum 

Teicoplanin virker på Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis, streptokokker, enterokokker, corynebakterier og clostridier. Virkningen på enterokokker er dog fortrinsvis bakteriostatisk. Gramnegative mikroorganismer er resistente. 

Resistensforhold 

Se Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug).