JAK-inhibitorer

L04AA

Revideret: 16.02.2021

JAK-inhibitorer (også kaldet januskinase-inhibitorer, jakinibs, JAK kinase-hæmmere/JAK-hæmmere) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT (signal transducerende og aktivering af transkriptions proteiner) pathway. JAK-STAT signalvejen er en kæde af interaktioner mellem proteiner i en celle og er involveret i processer såsom immunitet, celledeling, celledød og tumordannelse. 

 

Disse JAK-inhibitorer har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis. JAK-inhibitorer bruges på linje med biologiske behandlinger og effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med biologiske antireumatika. Patienter, der oplever behandlingssvigt på biologisk behandling, kan have effekt af baricitinib, filgotinib eller tofacitinib.  

 

JAK-inhibitorerne er internationalt godkendt til behandling af reumatoid artritis og psoriasis/psoriasisartritis. Jyseleca er dog ikke godkendt til psoriasis artritis. Ifølge den nyeste vejledning fra Medicinrådet (5267) er effekten af JAK-inhibitorerne på linje med de biologiske lægemidler, mens tofacitinib ikke vurderes at have ligeværdig effekt og derfor ikke længere er blandt de første behandlingsvalg.  

Bivirkninger

Bivirkningerne er især infektioner og forhøjet kolesterol- og kreatinin-niveau. Der er rapporteret hændelser med dyb venetrombose (DVT) og lungeemboli (LE) hos patienter, der fik JAK-inhibitorer.  

JAK-inhibitorer bør derfor anvendes med forsigtighed hos patienter med risikofaktorer for DVT/LE (høj alder, svær overvægt, anamnese med DVT/LE eller patienter, som gennemgår kirurgi og langvarig immobilisering). Ved kliniske tegn på DVT/LE, skal JAK-inhibitor-behandling afbrydes, indtil patienterne er udredt for trombosetendens. 

 

Der findes ingen langtidsstudier. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Filgotinib Jyseleca
Gilead Sciences
filmovertrukne tabletter  100 mg 30 stk.  
Filgotinib Jyseleca
Gilead Sciences
filmovertrukne tabletter  200 mg 30 stk.  
Baricitinib Olumiant
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  2 mg 28 stk. (blister)   646,00
Baricitinib Olumiant
Eli Lilly
filmovertrukne tabletter  4 mg 28 stk. (blister)   323,00
Upadacitinib Rinvoq®
AbbVie
depottabletter  15 mg 28 stk. (blister)  
Tofacitinib Xeljanz
Pfizer
filmovertrukne tabletter  5 mg 56 stk. (blister)   265,83
Tofacitinib Xeljanz
Pfizer
filmovertrukne tabletter  10 mg 56 stk. (blister)   265,53
Tofacitinib Xeljanz
Pfizer
depottabletter  11 mg 28 stk. (blister)   245,92

Referencer

4823. Lee YH, Song GG. Relative efficacy and safety of tofacitinib, baricitinib, upadacitinib, and filgotinib in comparison to adalimumab in patients with active rheumatoid arthritis. Z Rheumatol. 2020; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/32055928 (Lokaliseret 5. marts 2020)

 

5267. Medicinrådet. Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til kronisk leddegigt. www.medicinrådet.dk. 2020; 2,1, https://medicinraadet.dk/media/s04jkmnh/medicinr%C3%A5dets_l%C3%A6gemiddelrek-_og_behandlingsvejl-_vedr-_kronisk_leddegigt_-_vers-_2-1_adlegacy.pdf (Lokaliseret 2. februar 2021)

 

4576. Fragoulis GE, McInnes IB, Siebert S. JAK-inhibitors. New players in the field of immune-mediated diseases, beyond rheumatoid arthritis. Rheumatology (Oxford). 2019; 58:i43-i54, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30806709 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4577. Jegatheeswaran J, Turk M, Pope JE. Comparison of Janus kinase inhibitors in the treatment of rheumatoid arthritis: a systemic literature review. Immunotherapy. 2019; 11:737-54, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30955397 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4600. Kubo S, Nakayamada S, Tanaka Y. Baricitinib for the treatment of rheumatoid arthritis and systemic lupus erythematosus: a 2019 update. Expert Rev Clin Immunol. 2019; 15(7):693-700, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30987474 (Lokaliseret 3. juli 2019)

 

4824. Mohamed MF, Klünder B, Othman AA. Clinical Pharmacokinetics of Upadacitinib: Review of Data Relevant to the Rheumatoid Arthritis Indication. Clin Pharmacokinet. 2019; , https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31867699 (Lokaliseret 5. marts 2020)

 

4580. Dhillon S. Tofacitinib: A Review in Rheumatoid Arthritis. Drugs. 2017; 77:1978-2001, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29139090 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

4601. Markham A. Baricitinib: First Global Approval. Drugs. 2017; 77(6):697-704, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28290136 (Lokaliseret 3. juli 2019)

 

4582. Vyas D, O'Dell KM, Bandy JL et al. Tofacitinib: The First Janus Kinase (JAK) inhibitor for the treatment of rheumatoid arthritis. Ann Pharmacother. 2013; 47:1524-31, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24285764 (Lokaliseret 2. juli 2019)

 

5175. Dansk Reumatologisk Selskab. DanskReumatologi.dk. , https://danskreumatologi.dk/laegemidler/ (Lokaliseret 11. september 2020)

 
 
 
Gå til toppen af siden...