Midler mod kutane neoplasier

D06B, D11AX, L01B, L01XD

Revideret: 05.08.2020

Anvendelsesområder

  • Methylaminolevulinat
    Aktiniske keratoser når andre former for behandling ikke er egnet. Superficielle og nodulære basalcellekarcinomer (stor recidiv rate ved nodulære basalcellekarcinomer), som skønnes uegnede til anden behandling. Mb. Bowen.
  • Imiquimod
    Kondylomer, små superficielle basalcellekarcinomer og aktiniske keratoser i ansigt og på skalp.
  • Diclofenacnatrium
    Superficielle aktiniske keratoser.
  • 5-aminolevulinsyre (5-ALA)
    Aktiniske keratoser af let til moderat intensitet i ansigt og hårbund.
  • Fluoruracil og salicylsyre i komb.
    Lokalbehandling af let palpabel og/eller moderat tyk hyperkeratotisk aktinisk keratose hos voksne.

 

Se i øvrigt Sensibilisatorer til fotodynamisk terapi/diagnostik

Behandlingsvejledning

 

Methylaminolevulinat: 

Skæl og skorper fjernes ved let curettage for at lette penetrationen af methylaminolevulinat. Cremen appliceres under okklusion på læsionen i 3 timer. Herefter belyses med rødt lys. Behandlingen gentages efter 1 uge ved basalcellekarcinomer. 

Behandlingen med methylaminolevulinat er forbeholdt læger med erfaring i fotodynamisk terapi. 

 

Imiquimod påsmøres 5 gange ugentligt før sengetid i 6 uger ved superficielle basalcellekarcinomer. Ved aktiniske keratoser påsmøres imiquimod 3 gange ugentligt i 4 uger, derefter pause i 4 uger og ved rest elementer gentages behandlingen i 4 uger. 

 

Diclofenacnatrium påsmøres 2 gange dgl. i op til 3 måneder. 

 

5-aminolevulinsyre (5-ALA): 

Skæl og skorper fjernes ved let curettage for at lette penetrationen af 5-aminolevulinat. Gelen appliceres under okklusion på læsionen i 3 timer. Herefter belyses med rødt lys. 

Behandlingen med 5-aminolevulinsyre er forbeholdt læger med erfaring i fotodynamisk terapi.  

 

Fluoruracil og salicylsyre i komb. påføres med pensel 1 gang dgl. Respons ses typisk inden for 6 uger, men behandling bør fortsætte, indtil læsionerne er helt væk (max.12 uger).  

Præparatvalg

Diclofenacnatrium har en vis effekt, men kun efter lang tids anvendelse. Methylaminolevulinat, 5-aminolevulinsyre (5-ALA), imiquimod, fluoruracil og salicylsyre i kombination er formentlig mere effektive, men sammenlignende studier er ikke udført. Imiquimod, fluoruracil og salicyl i kombination kan anvendes primært som alternativ til diclofenacnatrium, eller patienten kan henvises til dermatolog med henblik på behandling med methylaminolevulinat eller 5-aminolevulinsyre (5-ALA). Imiquimod kan fremkalde inflammatorisk reaktion med rødme og sårdannelse og sjældent influenza-lignende symptomer, mens behandling med methylaminolevulinat og 5-aminolevulinsyre er associeret med forbigående smerter. 

Graviditet

Generelt bør man undlade at behandle aktiniske keratoser under graviditet grundet manglende erfaring. Fluoruracil og salicylsyre i kombination er direkte kontraindiceret under graviditet. 

Farmakodynamik

 

Methylaminolevulinat og 5-aminolevulinsyre: Efter lokal applikation akkumuleres protoporfyrin IX intracellulært, hvilket gør de behandlede områder ekstremt lysfølsomme. Ved kortvarig belysning med rødt lys 3 timer efter applikationen, dannes reaktivt oxygen, som forårsager irreversibel skade på dysplastiske celler. 

Imiquimod er et lokalt immunmodulerende lægemiddel, som kan stimulere dannelsen af cytokiner med antiviral og antitumor effekt. 

Diclofenacnatrium findes i en gel indeholdende hyaluronsyre. Virkemåden er ukendt, men antages at skyldes hæmning af cyclooxygenase samt hæmmet angiogenese. Kræver længerevarende behandling. 

Fluoruracil og salicylsyre i komb.
Forhindrer dannelsen af thymin og hæmmer derfor både DNA-og RNA-syntesen, der resulterer i væksthæmning. Salicylsyre er tilføjet på grund af dens keratolytiske egenskaber for at forbedre indtrængningen af ​​det aktive stof, hvilket er særlig vanskeligt ved hyperkeratotiske aktiniske keratoser. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Fluoruracil
Salicylsyre
Actikerall
Almirall
kutanopløsning  5 mg/g+100 mg/g 25 ml  
Imiquimod Aldara
Mylan
creme  5% 12 stk (Orifarm)  
Imiquimod Aldara
Mylan
creme  5% 12 stk. (Paranova)  
Imiquimod Aldara
Mylan
creme  5% 12 stk. (2care4)  
Imiquimod Aldara
Mylan
creme  5% 12 stk.  
Imiquimod Aldara
Mylan
creme  5% 12 stk. (Abacus)  
Imiquimod Aldara
Mylan
creme  5% 24 stk. (Abacus)  
5-Aminolevulinsyre (5-ALA) Ameluz
Biofrontera
gel  78 mg/g 2 g (Paranova)  
5-Aminolevulinsyre (5-ALA) Ameluz
Biofrontera
gel  78 mg/g 2 g  
Methylaminolevulinat Metvix®
Galderma Nordic
creme  160 mg/g 2 g  
Diclofenac Solaraze
Almirall
gel  3% 100 g  
Diclofenac Solaraze
Almirall
gel  30 mg/g 100 g  
Diclofenac Solaraze
Almirall
gel  30 mg/g 100 g (4 x 25 g)  
Fluoruracil Tolak
Pierre Fabre
creme  40 mg/g 20 g  
Imiquimod Zyclara
Mylan
creme  3,75% w/w 28 stk. (2care4)  
Imiquimod Zyclara
Mylan
creme  3,75% w/w 28 stk.  
Imiquimod Zyclara
Mylan
creme  3,75% w/w 28 stk. (Paranova)  
 
 
Gå til toppen af siden...