Relevante links
Anvendelsesområder
- Forebyggelse og behandling af allergisk og non-allergisk rhinosinuitis
- Rhinosinuitis.
Dispenseringsform
Næsespray, suspension. 1 dosis (pust) indeholder 55 mikrogram triamcinolonacetonid.
Doseringsforslag
Voksne og børn over 12 år
110 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor én gang dgl. Efter opnået effekt evt. reduktion til 55 mikrogram (1 pust) i hvert næsebor én gang dgl.
Børn 6-12 år
55 mikrogram (1 pust) i hvert næsebor én gang dgl. i højst 3 mdr. Ved alvorlige symptomer kan dosis midlertidigt sættes op til 110 mikrogram (2 pust) i hvert næsebor én gang dgl.
Børn 2-6 år
55 mikrogram (1 pust) i hvert næsebor én gang dgl. i højst 3 mdr.
Bemærk:
- Omrystes inden brug.
- Bør ikke anvendes til børn under 2 år.
- Manglende erfaring vedr. kontinuerlig behandling af børn under 12 år i mere end 3 måneder.
- Fuld effekt kræver regelmæssig brug.
- Næseskylning med isotonisk vand kan mindske risikoen for lokal skorpedannelse og irritation.
Forsigtighedsregler
- Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes.
- Infektioner i næseslimhinden bør behandles sideløbende.
- Forsigtighed ved lungetuberkulose.
- Børn i langtidsbehandling bør kontrolleres for væksthæmning.
Bivirkninger
| Almindelige (1-10%) | Dyspepsi, Tandgener.
Infektion i nedre luftveje, Influenzalignende symptomer. Hovedpine. Epistaxis, Hoste, Pharyngitis, Rhinitis. |
| Sjældne (0,01-0,1%) | Nasal septumperforation*. |
| Ikke kendt | Central serøs chorioretinopati, Forhøjet intraokulært tryk, Glaukom, Katarakt, Sløret syn.
Svimmelhed. Allergiske reaktioner (herunder ansigtsødem og urticaria). Nedsat plasma-kortisol. Dyspnø. |
* Ved brug af store doser nasalsteoider igennem længere tid kan der i sjældne tilfælde forekomme perforation af næseskillevæggen sekundært til lokal skorpedannelse.
- Systemiske binyrebarkhormonbivirkninger (inkl. væksthæmning hos børn) er set i enkelte tilfælde ved brug af triamcinolonacetonid, specielt ved længere tids brug af høje doser.
- Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling).
Interaktioner
Hæmmere af CYP3A4, og særligt potente hæmmere (fx itraconazol, ritonavir), kan øge den systemiske virkning af triamcinolonacetonid (øget risiko for systemisk steroidpåvirkning).
Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
Graviditet
Baggrund: Der er data for omkring 400 1. trimester-eksponerede, hvor triamcinolon har været anvendt intranasalt. Der er ingen tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko.
Amning
Baggrund: Den systemiske absorption er ringe.
Bloddonor
Farmakodynamik
Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Glukokortikoiders virkningsmekanisme ved nasal anvendelse er ikke fuldt belyst, men skyldes formentlig hæmmet frigørelse af mediatorer involveret i eosinofil vævsinflammation. Vil normalt ikke medføre systemisk effekt ved terapeutiske doser.
Farmakokinetik
- Den systemiske absorption er ringe.
- Sekundær absorption fra mave-tarmkanalen kan forekomme.
- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer.
- Plasmahalveringstid ca. 3 timer.
Indholdsstoffer
Hjælpestoffer
Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.
Firma
Pakninger, priser, tilskud og udlevering
| Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
|---|---|---|---|---|---|---|
| (B) | næsespray, suspension 55 mikrog/dosis (Orifarm) | 398810 |
120 doser
|
248,00 | 8,27 | |
| (B) | næsespray, suspension 55 mikrogram/dosis (Paranova Danmark) | 472771 |
120 doser
|
248,15 | 8,27 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
3861. Bérard A, Sheehy O, Kurzinger ML et al. Intranasal triamcinolone use during pregnancy and the risk of adverse pregnancy outcomes. J Allergy Clin Immunol. 2016; 138(1):97-104, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27045580 (Lokaliseret 10. juli 2019)
