Relevante links
Non-steroidt antiinflammatorisk middel med overvejende COX-2-hæmning.

Anvendelsesområder

- Osteoartrose
- Reumatoid artritis
- Ankyloserende spondylitis (morbus Bechterew)
- Akut anfald af arthritis urica
- Postoperative smerter efter tandoperation.
Må kun anvendes undtagelsesvis og under specielle forudsætninger, og da kun til patienter med betydelig risiko for mave-tarmblødning.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 30 mg, 60 mg, 90 mg eller 120 mg etoricoxib.
Doseringsforslag

Osteoartrose
- Voksne og børn > 16 år. 30 (-60) mg 1 gang dgl.
Reumatoid artritis og ankyloserende spondylitis
- Voksne og børn > 16 år. 60 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 90 mg i en kortere periode, hvorefter dosis atter reduceres til 60 mg.
Akut arthritis urica
- Voksne og børn > 16 år. 120 mg 1 gang dgl. i højst 8 dage.
Postoperative smerter efter tandoperation
- Voksne og børn > 16 år. 90 mg 1 gang dgl. i højst 3 dage.
Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed, monitorering
-
GFR 30-60 ml/min.
Prostaglandiner har betydning for opretholdelse af normal nyregennemblødning. NSAID's hæmning af prostaglandinsyntesen kan derfor forårsage nedsat nyregennemblødning og dermed forværret nyrefunktion. Tæt monitorering af nyrefunktionen tilrådes.
Kontraindiceret, øget bivirkningsrisiko
-
GFR 0-30 ml/min.
Prostaglandiner har betydning for opretholdelse af normal nyregennemblødning. NSAID's hæmning af prostaglandinsyntesen kan derfor forårsage nedsat nyregennemblødning og dermed forværret nyrefunktion.
Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen
Nedsat leverfunktion

- Let nedsat leverfunktion: Højst 60 mg dgl.
- Moderat nedsat leverfunktion: Højst 30 mg dgl.
- Stærkt nedsat leverfunktion: Kontraindiceret.
Kontraindikationer

- Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV)
- Utilstrækkeligt kontrolleret hypertension
- Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom
- Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning
- Inflammatorisk tarmsygdom
- Svær overfølsomhed for andre COX-2-hæmmere
- Børn og unge < 16 år.
Forsigtighedsregler

- COX-2-hæmmere er forbundet med øget risiko for alvorlige tromboemboliske komplikationer (især myokardieinfarkt og apopleksi). Da den kardiovaskulære risiko kan øges med dosis og behandlingsvarighed, bør lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingsvarighed anvendes. Patienter med risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser eller perifer arteriesygdom (forhøjet blodtryk, højt kolesterol/triglycerid, diabetes, rygning, kendt åreforkalkning) bør kun behandles efter nøje afvejning af fordele og ulemper. Selektive COX-2-hæmmere kan ikke erstatte ASA som profylakse mod tromboemboliske sygdomme, hvorfor trombocytfunktionshæmmende behandling ikke bør seponeres.
Blodtryk kontrolleres jævnligt. - Forsigtighed ved overfølsomhed for ASA, andre NSAID, paracetamol og antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol og sulfamethoxazol, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav.
- NSAID kan maskere symptomer på alvorlige underliggende infektioner (bl.a. pneumoni og varicella).
Se endvidere NSAID.
Typiske alvorlige fejl

Beskrivelse | Konsekvens |
---|---|
Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik NSAID i fast eller varierende dosering. | Overdosering. |
Ordination af NSAID til patienter med tidligere mavesår uden samtidig ordination af protonpumpehæmmer. | Udvikling af mavesår. |
Overdosering ved ordination af 'smertepakke'. Man overså svær nyreinsufficiens. | Udvikling af manifest nyreinsufficiens (dialyse). |
Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) | Abdominalsmerter. |
Almindelige (1-10%) | Arytmier, Palpitationer.
Diarré, Dyspepsi, Flatulens, Gastritis, Kvalme, Obstipation, Opkastning, Orale ulcera, Øsofagitis. Svimmelhed, Træthed. Influenzalignende symptomer. Forhøjede levertransaminaser. Hovedpine. Bronkospasme. Purpura. Hypertension, Væskeretention, Ødemer. |
Ikke almindelige (0,1-1%) | Myokardieinfarkt, Venstresidig hjerteinsufficiens.
Tinnitus. Sløret syn. Gastro-duodenale ulcera, Gastro-intestinal perforation. Allergiske reaktioner. Ekg-forandringer. Angst, Depression, Hallucinationer, Koncentrationsbesvær. Cerebrovaskulære tilfælde. |
Sjældne (0,01-0,1%) | Anafylaktisk reaktion, Stevens-Johnsons syndrom.
Toksisk epidermal nekrolyse. |

Interaktioner

- Etoricoxib kan give en mindre stigning i protrombintiden hos patienter i antikoagulationsbehandling.
- Etoricoxib kan øge plasmakoncentrationen af methotrexat.
- Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af etoricoxib.
- Den velkendte risiko for interaktion mellem uspecifikke NSAID og antihypertensiva såvel som risikoen for nyresvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere.
- Det er påvist, at etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol i p-piller pga. en hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Dermed øges muligvis risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder.
Graviditet

Baggrund: For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trim-ester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Anvendelse af NSAID i 3. trimester er kontraindiceret pga. øget risiko for præmatur lukning af ductus arteriosus hos fosteret. Se endvidere NSAID.
For etoricoxib er der ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
Amning

Bloddonor

Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering.
Forgiftning

Farmakodynamik

NSAID. Virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende via hæmning af enzymet cyclooxygenase (COX).
Farmakokinetik

- Biotilgængelighed ca.100%.
- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
- Metaboliseres overvejende via CYP3A4 til inaktive metabolitter.
- Plasmahalveringstid ca. 22 timer.
- < 1% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Tilskud

Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen:
- Patientens diagnose.
- Patientens behov for analgetisk behandling.
- Begrundelse for hvorfor billigere smertebehandling ikke kan anvendes.
- Hvilke billigere analgetika patienten er forsøgt behandlet med og med hvilket resultat.
- Patientens risiko for gastro-intestinal blødning.
- Om patienten har kardiovaskulær sygdom eller risiko for kardiovaskulær sygdom (herunder bl.a. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes og rygning).
- Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m.
- Patientens eventuelle co-medicinering med protonpumpehæmmer og resultat heraf.
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
(B) | filmovertrukne tabletter 30 mg (kan dosisdisp.) | 114440 |
28 stk. (blister)
|
428,45 | 30,60 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 60 mg (kan dosisdisp.) | 011207 |
28 stk. (blister)
|
428,45 | 15,30 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 90 mg (kan dosisdisp.) | 011271 |
28 stk. (blister)
|
442,70 | 10,54 | |
(B) | filmovertrukne tabletter 120 mg (kan dosisdisp.) | 011326 |
7 stk. (blister)
|
128,35 | 9,17 |
Foto og identifikation


![]() Filmovertrukne tabletter 30 mg |
Præg: |
ACX 30, 101
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lysegrøn |
Mål i mm: | 5,7 x 5,9 |
![]() Filmovertrukne tabletter 60 mg |
Præg: |
ARCOXIA 60, 200
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Grøn |
Mål i mm: | 7,2 x 7,2 |
![]() Filmovertrukne tabletter 90 mg |
Præg: |
ARCOXIA 90, 202
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8,2 x 8,2 |
![]() Filmovertrukne tabletter 120 mg |
Præg: |
ARCOXIA 120, 204
|
Kærv: | Ingen kærv |
Farve: | Lysegrøn |
Mål i mm: | 9 x 9 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)
4112. Dathe K, Fietz AK, Pritchard LW et al. No evidence of adverse pregnancy outcome after exposure to ibuprofen in the first trimester - Evaluation of the national Embryotox cohort. Reprod Toxicol. 2018; 79:32-8, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29763655 (Lokaliseret 16. januar 2019)
4118. Li DK, Ferber JR, Odouli R. Use of nonsteroidal antiinflammatory drugs during pregnancy and the risk of miscarriage. Am J Obstet Gynecol. 2018; 219:275, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29890124 (Lokaliseret 16. januar 2019)
4116. Daniel S, Koren G, Lunenfeld E et al. Fetal exposure to nonsteroidal anti-inflammatory drugs and spontaneous abortions. CMAJ. 2014; 186:E177-82, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24491470 (Lokaliseret 16. januar 2019)
4113. Nezvalová-Henriksen K, Spigset O, Nordeng H. Effects of ibuprofen, diclofenac, naproxen, and piroxicam on the course of pregnancy and pregnancy outcome: a prospective cohort study. BJOG. 2013; 120(8):948-59, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23489333 (Lokaliseret 16. januar 2019)
2228. Daniel S, Matok I, Gorodischer R et al. Major malformations following exposure to nonsteroidal antiinflammatory drugs during the first trimester of pregnancy. J Rheumatol. 2012; 39:2163-9, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22984274 (Lokaliseret 20. maj 2016)
4117. Edwards DR, Aldridge T, Baird DD et al. Periconceptional over-the-counter nonsteroidal anti-inflammatory drug exposure and risk for spontaneous abortion. Obstet Gynecol. 2012; 120(1):113-22, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22914399 (Lokaliseret 16. januar 2019)
4114. van Gelder MM, Roeleveld N, Nordeng H. Exposure to non-steroidal anti-inflammatory drugs during pregnancy and the risk of selected birth defects: a prospective cohort study. PLoS One. 2011; 6:e22174, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21789231 (Lokaliseret 16. januar 2019)
4119. Koren G, Florescu A, Costei AM. Nonsteroidal antiinflammatory drugs during third trimester and the risk of premature closure of the ductus arteriosus: a meta-analysis. Ann Pharmacother. 2006; 40:824-9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16638921 (Lokaliseret 16. januar 2019)
359. Nielsen GL, Sorensen HT, Larsen H et al. Risk of adverse birth outcome and miscarriage in pregnant users of non-steroidal anti-inflammatory drugs: population based observational study and case-control study. BMJ. 2001; 322:266-70, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/11157526 (Lokaliseret 4. juli 2019)

