Arcoxia®

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 30 mg, 60 mg, 90 mg eller 120 mg etoricoxib. 

Osteoartrose 

• Voksne og børn > 16 år. 30 (-60) mg 1 gang dgl.

Reumatoid artritis og ankyloserende spondylitis 

• Voksne og børn > 16 år. 60 mg 1 gang dgl. Dosis kan evt. øges til 90 mg i en kortere periode, hvorefter dosis atter reduceres til 60 mg.

Akut arthritis urica 

• Voksne og børn > 16 år. 120 mg 1 gang dgl. i højst 8 dage.

Postoperative smerter efter tandoperation 

• Voksne og børn > 16 år. 90 mg 1 gang dgl. i højst 3 dage.

• Let nedsat leverfunktion: Højst 60 mg dgl.
• Moderat nedsat leverfunktion: Højst 30 mg dgl.
• Stærkt nedsat leverfunktion: Kontraindiceret.

• Svær venstresidig hjerteinsufficiens (NYHA II-IV)
• Utilstrækkeligt kontrolleret hypertension
• Iskæmisk hjertesygdom og/eller cerebrovaskulær sygdom
• Aktuel peptisk ulcus eller gastro-intestinal blødning
• Inflammatorisk tarmsygdom
• Svær overfølsomhed for andre COX-2-hæmmere
• Børn og unge < 16 år.

• COX-2-hæmmere er forbundet med øget risiko for alvorlige tromboemboliske komplikationer (især myokardieinfarkt og apopleksi). Da den kardiovaskulære risiko kan øges med dosis og behandlingsvarighed, bør lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingsvarighed anvendes. Patienter med risikofaktorer for kardiovaskulære hændelser eller perifer arteriesygdom (forhøjet blodtryk, højt kolesterol/triglycerid, diabetes, rygning, kendt åreforkalkning) bør kun behandles efter nøje afvejning af fordele og ulemper. Selektive COX-2-hæmmere kan ikke erstatte ASA som profylakse mod tromboemboliske sygdomme, hvorfor trombocytfunktionshæmmende behandling ikke bør seponeres.
  Blodtryk kontrolleres jævnligt.
• Forsigtighed ved overfølsomhed for ASA, andre NSAID, paracetamol og antibakterielle sulfonamider, fx dapson, sulfamethizol og sulfamethoxazol, selvom risikoen for krydsallergi anses for lav.
• NSAID kan maskere symptomer på alvorlige underliggende infektioner (bl.a. pneumoni og varicella).

Se endvidere NSAID. 

• Etoricoxib kan give en mindre stigning i protrombintiden hos patienter i antikoagulationsbehandling.
• Etoricoxib kan øge plasmakoncentrationen af methotrexat.
• Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af etoricoxib.
• Den velkendte risiko for interaktion mellem uspecifikke NSAID og antihypertensiva såvel som risikoen for nyresvigt (særligt ved kombination med ACE-hæmmer eller angiotensin-II antagonist) gælder også for COX-2-hæmmere.
• Det er påvist, at etoricoxib øger plasmakoncentrationen af ethinylestradiol i p-piller pga. en hæmning af sulfotransferaseaktiviteten. Dermed øges muligvis risikoen for bivirkninger, bl.a. venøs tromboemboli, hos disponerede kvinder.

Baggrund: For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trim-ester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Anvendelse af NSAID i 3. trimester er kontraindiceret pga. øget risiko for præmatur lukning af ductus arteriosus hos fosteret. Se endvidere NSAID. 

For etoricoxib er der ikke data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet. 

Se NSAID (forgiftninger). 

NSAID. Virker antiinflammatorisk, analgetisk, antipyretisk og trombocytaggregationshæmmende via hæmning af enzymet cyclooxygenase (COX). 

• Biotilgængelighed ca.100%.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
• Metaboliseres overvejende via CYP3A4 til inaktive metabolitter.
• Plasmahalveringstid ca. 22 timer.
• < 1% udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Kun i ekstraordinære tilfælde bevilges enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, idet behandlingen bør finde sted med lavest mulig dosis i kortest mulig tid.
Hvis man vil søge om enkelttilskud til selektive COX-2-hæmmere, skal følgende forhold belyses i ansøgningen: 

• Patientens diagnose.
• Patientens behov for analgetisk behandling.
• Begrundelse for hvorfor billigere smertebehandling ikke kan anvendes.
• Hvilke billigere analgetika patienten er forsøgt behandlet med og med hvilket resultat.
• Patientens risiko for gastro-intestinal blødning.
• Om patienten har kardiovaskulær sygdom eller risiko for kardiovaskulær sygdom (herunder bl.a. hypertension, hyperlipidæmi, diabetes og rygning).
• Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m.
• Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og resultat heraf.