Ketogan®

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg (delekærv) 3-dimethylamino-1,1-diphenylbuten-(1) hydrochlorid (spasmolytisk) og 5 mg ketobemidonchlorid (smertestillende).
Suppositorier. 1 suppositorie indeholder 50 mg 3-dimethylamino-1,1-diphenylbuten-(1) hydrochlorid (spasmolytisk) og 10 mg ketobemidonchlorid (smertestillende). 

Oralt 

Voksne. Initialt 1 tablet hver 4.-6. time. 

Ældre. Dosis skal nedsættes. 

Skift mellem opioider kan beregnes her: 

Beregning af ækvianalgetiske døgndoser for udvalgte opioider 

Rektalt 

Voksne. Initialt 1 suppositorie hver 4.-6. time. 

Ældre. Dosis skal nedsættes. 

Bemærk: Bør ikke anvendes til børn. 

Dosis bør nedsættes. 

• Svær respirationsdepression.
• Paralytisk ileus eller gastro-intestinal obstruktion.
• Samtidig behandling med MAO-hæmmere samt behandling med irreversible MAO-hæmmere (isocarboxazid) inden for 14 dage, inden behandling med ketobemidon påbegyndes, se Interaktioner.

• Ældre eller bevidsthedspåvirkede patienter
• Nedsat lungefunktion
• Forhøjet intrakranielt tryk
• Bradyarytmi
• Hypotension i forbindelse med hypovolæmi
• Prostatahypertrofi
• Hypotyroidisme
• Pancreatitis
• Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.
• Overvej at sænke den totale opioiddosis hos patienter med central søvnapnø (CSA), da risikoen for CSA er dosisafhængig.
• Risikoen for fysisk og psykisk afhængighed skal haves in mente.
• Der kan opstå tolerans ved brug over længere tid. Hvis der gentagne gange er behov for at øge dosis for at opretholde effekten, bør behandlingen revurderes.
• Ved seponering efter længerevarende behandling aftrappes med 10-25 % af døgndosis med 1-2 ugers mellemrum, således at de største reduktioner sker først, og at man går langsommere frem sidst i udtrapningen. Se endvidere Opioider (iatrogen afhængighed).

• Alvorlige symptomer (fx kramper, høj feber, kredsløbsdepression, koma) ved kombination med MAO-hæmmere kan ikke udelukkes. Samtidig behandling med MAO-hæmmere og behandling med irreversible MAO-hæmmere inden for 14 dage bør undgås.
• Samtidig brug af serotonerge midler (fx MAO-hæmmere, SSRI, SNRI, fentanyl og triptaner) giver risiko for udvikling af serotoninsyndrom, se SSRI.
• Virkningen af hypnotika og tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosis - kan forstærkes.
• Den sederende virkning forstærkes af benzodiazepiner.
• Bevidstheds- og respirationssvækkelse forstærkes af alkohol og barbitursyrederivater.

Baggrund: Kombinationspræparat. Der er data for < 200 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Se endvidere Opioider (analgetika). 

Se også Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Kombinationspræparat. Efter en enkelt subkutan dosis af ketobemidon er den vægtjusterede dosis i et enkelt måltid beregnet til ca. 2%. Der er ingen data for den spasmolytiske komponent.  

Se Opioider (forgiftninger). 

Ketobemidon 

• Opioidagonist med virkning på μ-opioidreceptorerne i CNS. Desuden svag non-kompetitiv glutamatreceptorantagonist af undertypen NMDA.

Dimethylaminodiphenylbuten 

• Spasmolytikum, der kan forstærke og forlænge den analgetiske effekt.

Virkningsvarighed 3-5 timer.  

Ketobemidon 

• Metaboliseres i leveren til metabolitter med ukendt aktivitet.
• Plasmahalveringstid 2-3 timer.
• Oral administration. Biotilgængelighed 17-62% pga. first pass-metabolisme i leveren. 5% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
• Rektal administration. Biotilgængelighed 34-59%.

Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes, forudsat følgende er opfyldt og fremgår af ansøgningen: 

• Patientens diagnose.
• Kort beskrivelse af patientens behov for længerevarende behandling med stærke opioider i lyset af misbrugsrisikoen.
• Beskrivelse af tidligere behandlingsforsøg med tilskudsberettigede stærke opioider, herunder behandlingsvarighed, eventuelle bivirkninger og/eller utilstrækkelig effekt og anvendte doser.
• Der skal som udgangspunkt være set effekt af det ansøgte lægemiddel.
• Herudover er det ikke på forhånd muligt at opstille yderligere krav til at identificere hvilke patienter, der vil kunne få enkelttilskud.