Generel information
Relevante links
Langtidsvirkende sympatomimetikum med stimulerende virkning overvejende på β2-receptorer (LABA), anvendes som bronkodilaterende middel.

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Inhalationsspray, opløsning. 1 dosis (pust) indeholder 12 mikrogram formoterolfumarat.
Doseringsforslag

- Astma
- Voksne og børn over 12 år. 12-24 mikrogram 2 gange dgl.
- KOL
- Voksne. Sædvanligvis 12 mikrogram 2 gange dgl. Ved behov kan tages op til yderligere 24 mikrogram dgl. Højst 24 mikrogram (2 doser) på én gang.
Bemærk:
- Hvis mere end 1 dosis er indiceret, bør der gå ca. 1 min., før inhalationen gentages.
- Film med instruktion i brug af forskellige inhalationsdevices kan ses under "Instruktioner".
- Erfaring savnes vedr. børn under 6 år.
Instruktioner


Til visse patienter kan inhalationsspray med fordel anvendes sammen med en spacer.
Forsigtighedsregler

- Fæokromocytom
- Kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet)
- Tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning)
- Diabetes mellitus (β2-agonister kan øge risikoen for hyperglykæmi)
- Risiko for hypokaliæmi (fx ifm. svær KOL med hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika)
- Astma: Må kun anvendes ved samtidig behandling med inhalationssteroid (øget risiko for svære akutte forværringer ved monoterapi med LABA).
Bivirkninger

Almindelige (1-10%) | Kvalme.
Svimmelhed. Muskelkramper. Hovedpine, Tremor. |
Ikke almindelige (0,1-1%) | Angina pectoris, Arytmier.
Allergiske reaktioner (herunder bronkospasme og urticaria). Blodtryksændringer. Hyperglykæmi, Hypokaliæmi. |
Sjældne (0,01-0,1%) | Agitation. |
Meget sjældne (< 0,01%) | Forlænget QT-interval*. |
* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød.
- Paradoks bronkospasme er forekommet i enkelte tilfælde ved inhalationsbehandling. Behandlingen seponeres straks.
- Akut forværret astma er set oftere ved brug af højere dosis formoterol (24 mikrogram 2 gange dgl.).

Interaktioner

Samtidig brug af β-blokkere kan svække virkningen.
Graviditet

Baggrund: Der er data for mere end 6.000 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning.
Amning

Baggrund: Den systemiske eksponering er ringe.
Bloddonor

Doping

Inhalationsbehandling med formoterol er tilladt i doser ≤ 54 mikrogram pr. døgn, dog betragtes en koncentration af formoterol > 40 nanogram/ml i urinen som ulovligt analytisk fund, medmindre det kan bevises at være en konsekvens af behandlingen.
Forgiftning

Som antidot kan benyttes β-blokkere (fx propranolol), men ved astma kan der være risiko for forværret bronkialobstruktion.
Farmakodynamik

- Langtidsvirkende β2-agonist. Virker dilaterende på bronkierne via stimulering af β2-receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene.
- Virkningen indtræder efter få minutter.
- Virkningsvarighed ca. 12 timer.
Farmakokinetik

- Absorberes fra lungerne.
- Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 minutter.
- Plasmahalveringstid ca. 10 timer.
- < 10% udskilles uomdannet gennem nyrerne.
- Se endvidere Sympatomimetika (adrenergika).
Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering
Se instruktioner for anvendelse.
Rengøring:
- Beholderen tages ud af inhalatoren.
- Plasthylsteret og hætten rengøres i lunkent vand evt. tilsat et mildt vaskemiddel (der skal efterskylles med rent vand), hvorefter begge dele lufttørres.
- Beholderen sættes tilbage i hylsteret, når dette er tørt.
Holdbarhed
- Opbevares i køleskab (2-8º C) i højst 15 måneder.
- Kan opbevares ved højst 30º C i højst 3 måneder, hvorefter den skal kasseres.
Inhalationsspray, opløsning kan anvendes med følgende åndingsbeholdere (spacere):
- AeroChamber Plus Flow-Vu
- OptiChamber
- Pocket Chamber® Mini Spacer
- Vortex®
Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede dispenseringsformer/pakninger.
Firma

Tilskud

Klausuleret tilskud til patienter, som ikke kan behandles med LABA med generelt tilskud uden klausulering.
For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud".
Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
(B) | inhalationsspray, opløsning 12 mikrogram/dosis (Orifarm) | 120077 |
100 doser
|
703,10 | 14,06 |
Referencer
3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)

