Adrenalin "Martindale Pharma"

C01CA24
 
 

Sympatomimetisk middel med α- og β-adrenoceptorstimulerende virkning, dvs. med både karkontraherende og hjertestimulerende effekt. 

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Injektionsvæske, opløsning. 1 ampul (10 ml) indeholder 1 mg adrenalin (som tartrat). 1 ml indeholder 0,1 mg adrenalin (som tartrat). 

Doseringsforslag

Anafylaktisk shock 

Adrenalin gives dybt i.m. umiddelbart efter symptomdebut. S.c. injektion kan ikke anbefales pga. den usikre optagelse.  

  • Voksne og børn ≥ 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,5 mg i.m. pr. dosis).
  • Børn < 25 kg. 0,01 mg/kg legemsvægt i.m. (maks. 0,25 mg i.m. pr. dosis).

 

Bemærk: 

  • Hurtig effekt kan også opnås ved sublingual injektion, hvilket bl.a. anvendes i odontologisk praksis.
  • Dosis kan evt. gentages efter 5-15 min. ved manglende eller utilstrækkelig effekt.
  • I.v. injektion er en specialistopgave og patienten skal monitoreres. Doseringen bør ske langsomt med refrakte doser a 0,01-0,1 mg afhængig af effekt.

Hjertestop, ikke stødbar rytme (asystoli, pulsløs elektrisk aktivitet) 

  • Voksne
    • 1 mg (10 ml) intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min.
    • Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
    • Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK).
  • Børn inden pubertet
    • 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min.
    • Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
    • Adrenalin gives optimalt i CVK.

Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) 

  • Voksne
    • 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min.
    • Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
    • Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK).
  • Børn inden pubertet
    • 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min.
    • Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9% saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb.
    • Adrenalin gives optimalt i CVK.

Septisk shock  

  • Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig.
  • Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt.
  • Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen.

Bronkospasme i øvre luftveje 

  • Voksne. 0,2-0,6 mg s.c.
  • Børn. 0,01 mg/kg s.c.

 

Bemærk 

  • Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det normale terapeutiske respons af adrenalin.

Kontraindikationer

  • Snævervinklet glaukom
  • Fæokromocytom
  • Hypokaliæmi
  • Hypertension, især forbundet med arteriosklerose, hvor der kan opstå hjerneblødning.
  • Tyrotoksikose på grund af den i forvejen øgede sympatiske tonus.

 

I livstruende situationer er der ingen kontraindikationer mod anvendelse af adrenalin.  

Forsigtighedsregler

Forsigtighed ved:  

  • Diabetes
  • Hypertyroidisme
  • Kroniske lungesygdomme
  • Angina pectoris
  • Kardiovaskulære lidelser, inkl. hypertension og cerebrovaskulær insufficiens.

 

Natriumindhold:
1 injektionssprøjte (10 ml) indeholder 1,54 mmol natrium, som svarer til 90 mg natriumchlorid.  

Typiske alvorlige fejl

Beskrivelse Konsekvens
Fejlagtigt gives adrenalin i.v. i stedet for i.m. Normaldosis ved anafylaktisk shock (0,5 mg) gives i.v. i stedet for i.m., hvilket medfører overdosering. Myokardieinfarkt.
Forkert indstillet infusionshastighed. Risiko for hjertestop.
Forveksling af atropin og adrenalin. Hjertesvigt og nedsat hjertepumpefunktion.
Forveksling af dosis i sprøjte med adrenalin og sprøjte med suxamethon. Hjertestop.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Palpitationer, Takykardi.
Svimmelhed.
Hovedpine, Tremor.
Angst, Rastløshed, Søvnløshed.
Hypertension.
Ikke almindelige (0,1-1%) Arytmier  (ved høje doser).
Sjældne (0,01-0,1%) Dyspnø, Lungeødem.
Ikke kendt Angina pectoris, Kardiomyopati  (stressrelateret).
Lactatacidose.
Forværring af parkinsonisme, Hemiparese.
Vandladningsbesvær.
Cerebral hæmoragi, Subaraknoidal blødning.

Interaktioner

  • Adrenalin kan forstærke virkningen af flere lægemidler, men i akutte livstruende situationer har dette ingen praktisk klinisk betydning.
  • Patienter i behandling med β-blokkere kan kræve højere dosering af adrenalin.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er data for mindre end 400 gravide 1. trimester eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko.  

I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut. 

Referencer: 3711

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. (Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorps).

Doping

Anvendelse af adrenalin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Farmakodynamik

  • Giver en dramatisk blodtryksstigning efter i.v. indgift. Stigningen i det systoliske blodtryk er større end stigningen i det diastoliske, hvilket resulterer i et øget pulstryk.
  • Stimulerer hjertet direkte via stimulation af myokardiets β1-receptorer og pacemakercellerne. Hjerterytmen øges og ændres, hvilket resulterer i et øget minutvolumen og øget iltforbrug.
  • Medfører afslapning af bronkierne og er en potent bronkodilator, især ved asthma bronchiale.
  • Virkningen efter s.c. injektion indtræder efter 3-5 minutter.
  • Hurtigere virkning indtræder ved i.m. injektion, hvilket kan benyttes ved akut behandling.

Farmakokinetik

  • Pga. lokal karkontraktion ved subkutan administration er absorptionen udstrakt til 0,5-1 time.
  • Absorberes let fra luftvejene efter inhalation eller direkte indgift i endotrakeal tube, undtagen i tilfælde af hjertestop.
  • Øjeblikkelig virkning ved intravenøs og intraossøs indgift.
  • Intratrakeal applikation kan anvendes ved akut bronkospasme i øvre luftveje, hvor anden bronkodilator behandling ikke er til rådighed.
  • Plasmahalveringstid 2-3 minutter.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH 2,5-3,5. 

 

Holdbarhed 

Opbevares beskyttet mod lys.  

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Antioxidanter:
Natriummetabisulfit

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) injektionsvæske, opl. 0,1 mg/ml 453149
10 x 10 ml
647,65 32,38

Referencer

3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)

 
 

Revisionsdato

20.02.2020. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. juni 2021
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...