Cystifos

J01XX01
 
 

Antibiotikum. 

Anvendelsesområder

Behandling af ukompliceret cystitis hos kvinder og piger ≥ 12 år. 

 

Bemærk: Fosfomycin bør kun anvendes, hvis det ikke er hensigtsmæssigt at anvende antibiotika, som almindeligvis anbefales til ovennævnte infektion, eller hvis disse antibiotika har vist sig ineffektive.  

Dispenseringsform

Granulat til oral opløsning i brev. 1 enkeltdosisbrev indeholder 3 g fosfomycin (som fosfomycintrometamol). 

Doseringsforslag

Kvinder og piger ≥ 12 år 

  • 3 g som engangsdosis.

 

Bemærk 

  • Tages forskudt af et måltid.
    • Skal tages 2 timer før eller 2 timer efter et måltid.
    • Bør tages før sengetid og efter tømning af blæren.
  • Se Egenskaber, håndtering og holdbarhed vedr. opløsning af granulatet.

Nedsat nyrefunktion

Kontraindiceret

  • GFR 0-10 ml/min.

    Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion med GFR < 10 ml/min. og ved behandling i hæmodialyse. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Kontraindikationer

Forsigtighedsregler

  • Alvorlig, vedvarende diarré med/uden blod, som også kan forekomme flere uger efter afsluttet behandling, kan være tegn på Clostridioides difficile infektion. Ved mistanke om eller bekræftet tilfælde af Clostridioides difficile infektion bør der initieres relevant diagnostik og behandling.
  • Ved vedvarende infektioner bør der udføres en undersøgelse og en revurdering af diagnosen, da dette ofte skyldes komplicerede urinvejsinfektioner eller forekomsten af resistente patogener, fx Staphylococcus saprophyticus. Generelt betragtes urinvejsinfektioner hos mænd som komplicerede urinvejsinfektioner, som oral fosfomycin ikke er indiceret til.

Bivirkninger

Almindelige (1-10 %) Abdominalsmerter, Diarré, Kvalme.
Svimmelhed.
Hovedpine.
Vulvovaginitis.
Ikke kendt Pseudomembranøs colitis.
Anafylaktisk reaktion, Angioødem.

* Colitis kan variere fra mild diarré til fatal colitis. Se også Forsigtighedsregler

 

Interaktioner

Samtidig indtagelse af metoclopramid kan reducere den nødvendige høje urinkoncentration af fosfomycin. Derfor bør fosfomycin og metoclopramid tages med 2-3 timers interval.  

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.  


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (3 døgns karantæne).

Farmakodynamik

  • Fosfomycin transporteres aktivt ind i bakteriecellen via to transportsystemer og hæmmer første trin af den bakterielle cellevægssyntese.
  • Mikrobiologisk virkningsspektrum
    • Fosfomycin har in vitro effekt over for:
      • Visse gramnegative bakterier
        • Escherichia coli
    • Arter, hvor erhvervet resistens kan være et problem
      • Grampositive bakterier
        • Enterococcus faecalis
      • Gramnegative bakterier
        • Klebsiella pneumoniae
        • Proteusmirabilis
    • Naturligt resistente arter
      • Grampositive bakterier
        • Staphylococcus saprophyticus.

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed 32-54%.
  • Maksimal plasmakoncentration efter 2-3 timer.
  • Terapeutisk koncentration i urinen opretholdes i mindst 36 timer.
  • Plasmahalveringstid 3-4 timer.
  • Udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Håndtering 

  • Indholdet i et enkeltdosisbrev hældes i et glas vand til ensartet opaliserende opløsning, evt. under omrøring.
  • Opløsningen skal indtages med det samme.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Smag:

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) Granulat t. oral opl., brev 3 g  (Nordic Prime) 145190
1 stk.
164,80 164,80
 
 

Revisionsdato

27.01.2021. Priserne er dog gældende pr. mandag den 6. september 2021
Der kan forekomme forskelle mellem lægemiddelbeskrivelsen og indlægssedlen. Det skyldes, at Medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og medicinproducentens information med andre kilder. Medicin.dk har det fulde ansvar for lægemiddelbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...