COVID-19

Revideret: 11.02.2021

Coronavirus Infectious Disease 19 (COVID-19) er betegnelsen for sygdommen forårsaget af et nyt coronavirus, Severe Acute Respiratory Coronavirus 2 (SARS-CoV-2). Siden december 2019 har SARS-CoV-2 spredt sig fra Wuhan, Kina, til mere end 220 lande, ramt over 100 millioner mennesker og medført 1,3 millioner dødsfald globalt. I Danmark er der per 9. januar 2021 over 175.000 bekræftede tilfælde og mere end 1.500 dødsfald. 

Smitte

SARS-CoV-2 smitter via dråbesmitte og kontaktsmitte. Inkubationstiden for COVID-19 er gennemsnitlig 5-6 dage, men op til 14 dage. Selv symptomfrie personer kan smitte med SARS-CoV-2, og smitterisikoen er størst i de tidlige faser af infektionen.  

Sygdomsforløb

Det kliniske forløb varierer fra asymptomatiske/milde symptomer til svær lungebetændelse, multiorganssvigt og død. Heldigvis er de fleste (80 %) symptomfri eller har et mildt forløb, hvor de hyppigste symptomer er feber, tør hoste og træthed. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hovedpine, muskelsmerter, diarre, øjenbetændelse samt tab af lugte- og smagssans. Nogle vil efter 7-10 dage udvikle symptomer på lungebetændelse med vejtrækningsbesvær eller åndenød og smerter eller trykkende fornemmelse i brystet og iltbehov. Få vil udvikle svær COVID-19 med respirationsvigt/ARDS med behov for respiratorbehandling, sepsis, multiorgansvigt og død.  

Nogle individer er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af COVID-19. Den øgede risiko ses hos ældre personer, især over 65 år, og personer, der i forvejen er syge og svækkede af kronisk sygdom såsom cancer, hjerte-kar-sygdom, lungesygdomme og dårligt reguleret diabetes. Risikoen for et alvorligt sygdomsforløb stiger også ved svær overvægt med BMI over 30 og øges yderligere, hvis man også har andre risikofaktorer. 

I dag bliver patienter, der er indlagt med COVID-19, og har behov for ilttilskud, som standard behandlet med det antivirale middel Veklury® (remdesivir) og immundæmpende behandling med glukokortikoider. Remdesivir er ikke markedsført i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra sygehusapotek. 

Vacciner

Der er adskillige vacciner mod COVID-19 under udvikling. Mange er under klinisk afprøvning, heraf flere i fase III, og de første vacciner er allerede godkendt i Europa,  

SARS-CoV-2 udtrykker på overfladen et Spike-protein (S-protein), som det bruger til at binde sig til ACE2-receptoren og inficere humane celler. Over 95% af COVID-19 patienter udvikler neutraliserende antistoffer rettet mod S-proteinet, som beskytter dem mod infektion. Stort set alle de vacciner, der er under udvikling, bruger derfor S-proteinet som antigen. Der anvendes forskellige teknikker i vacciner under udvikling til at præsentere antigenet: rekombinant S-protein, virus-lignende-partikel (VLP), inaktiveret/dræbt virus, levende svækket virus, vektorbaserede vacciner og mRNA-vacciner.  

Virkningsmekanisme

mRNA vacciner  

Comirnaty (Pfizer/BioNTech) og COVID-19 Vaccine Moderna er de første vacciner, der er blevet godkendt i Danmark til vaccination mod Covid-19. Både Comirnaty og COVID-19 Vaccine Moderna er mRNA-vacciner og er de første vacciner udviklet med denne teknik. mRNA-vaccine er en ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” i hætteglasset består af let modificeret messenger-RNA (mRNA), indlejret i et beskyttende lag af nanolipid, som koder for det spike-protein, som sidder på overfladen af SARS-CoV-2, og som i kroppen udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem.  

Efter injektion i en muskel vil mRNA blive optaget i celler, hvorfra det føres til cellens proteinsyntesecenter (ribosomer). Dette vil læse mRNA-koden via såkaldt translation, og cellerne vil midlertidig producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres derefter for både B- og T-celler, hvilket betyder, at kroppen via B-lymfocytter danner neutraliserende antistoffer, og at der dannes et specifikt T-celle-medieret immunrespons. mRNA bliver i kroppen nedbrudt via de normale cellulære nedbrydningssystemer kort tid efter, at cellen er færdig med at bruge mRNA-koden. 

 

Vektorbaserede vacciner  

I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for spike-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Efter vaccination optages virusvektoren i cellerne, hvor den frigiver det kodende DNA i cellekernen, hvor der produceres mRNA. Denne mRNA transporteres igen ud af cellekernen og translateres, så cellerne midlertidig vil producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres efterfølgende på cellens overflade og vil dermed aktivere den vaccineredes immunsystem og inducere produktion af beskyttende antistoffer samt udløse et specifikt cellulært (T-celle-medieret) immunrespons mod SARS-CoV-2. 

I COVID-19 Vaccine AstraZeneca, som er den første godkendte vektorbaserede vaccine mod COVID-19, anvendes et non-replikerende chimpanse adenovirus (ChAdOx1-S). Non-replikerende betyder, at det ikke er infektiøst, og at den vaccinerede ikke bliver syg af vaccinen. 

Immunisering

Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er godkendt til vaccination af personer på 16 år og ældre. Der gives to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. 

Vaccinen har vist at give ca. 95% beskyttelse mod COVID-19. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne så man allerede en beskyttelse på 52 % mellem 1. og 2. vaccinedosis (5263).  

 

COVID-19 Vaccine Moderna er godkendt til vaccination af personer på 18 år og ældre. Der gives to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 28 dages interval. 

Vaccinen har vist at give ca. 94% beskyttelse mod COVID-19. Der kan først forventes fuld beskyttelse 14 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne er der er observeret omkring 80% beskyttelse efter 1. dosis. 

 

COVID-19 Vaccine AstraZeneca er godkendt til vaccination af personer på 18 år og ældre. I de kliniske studier var mindre end 10 % ældre end 65 år. Derfor har Sundhedsstyrelsen vurderet, at vaccinen bør prioriteres til personer under 65 år uden øget risiko for alvorligt forløb af COVID-19, indtil der foreligger flere data for effekt blandt ældre.  

Der gives 2 doser à 0,5 ml (mindst 2,5 x 108 infektiøse enheder) intramuskulært i m. deltoideus med 4 til 12 ugers interval. I kliniske studier har vaccinen vist sig at give ca. 60 % beskyttelse mod COVID-19. Fuld beskyttelse kan først forventes 15 dage efter 2. dosis, men beskyttelsen starter ca. 3 uger efter 1. dosis. I studiet var der ingen af de vaccinerede deltagere, der blev indlagt med COVID-19.  

 

På nuværende tidspunkt ved man ikke, hvor længe man er beskyttet, og om vaccinerne beskytter mod asymptomatisk infektion og forebygger videresmitte fra den vaccinerede. Vaccinerede personer bør derfor forsat følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for at forebygge smitte med coronavirus. 

 

Der forventes at blive godkendt flere vacciner mod COVID-19 i nærmeste fremtid, som vil blive anvendt i Danmark. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
COVID-19 mRNA-vaccine (indkapslet i lipid-nanopartikler) Comirnaty
Pfizer
Koncentrat til injektionsvæske, dispersion   195 x 6 doser  
COVID-19 vektorbaseret vaccine (adenovirus) COVID-19 Vaccine AstraZeneca
AstraZeneca
injektionsvæske, susp.   10 x 10 doser  
COVID-19 mRNA-vaccine (indkapslet i SM-102 lipid-nanopartikler) COVID-19 Vaccine Moderna
Moderna
Injektionsvæske, dispersion   10 x 10 doser  

Referencer

5239. Sundhedsstyrelsen. Retningslinjer for håndtering af vaccination mod COVID-19. SST. 2020; 1.0, https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte (Lokaliseret 29. december 2020)

 

5263. Polack CP, Thomas SJ, Kitchin N et al. Safety and Efficacy of the BNT162b2 mRNA Covid-19 Vaccine. N Engl J Med. 2020; 383:2603-15, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33301246/ (Lokaliseret 20. januar 2021)